Jalfe er vores familievirksomhed, startet af Jane og Lars Bredstrup. Den første lille produktion af Jalfe bluser i ren merinould begyndte vi i 2008. Gennem årene har vi udviklet mærket,lavet flere styles og tilføjet en kollektion i økologisk bomuld. Omdrejningspunktet har altid været at skabe helt essentielt basistøj i høj kvalitet af fine og naturlige materialer.
Vi tror at fremtidens tøj skal være ansvarligt produceret, fremstillet af naturlige materialer, have lang holdbarhed og være behageligt at have på. Derfor har vi sørget for, at Jalfe tøjet er netop dette. Tøjet designes og strikkes i Danmark og indfarves og syes her i Europa - altid under gode forhold og uden brug af skadelig kemi. Merinoulden er altid mulesing-fri og bomulden er altid økologisk.
Fra vores kontor og lager i Svendborg arbejder vi et lille team, hvoraf mange af os er i familie. Herfra sender vi Jalfe tøj ud til webshopkunder og forhandlere - hovedsageligt i Tyskland og lidt rundt i resten af Europa. Hver dag med går med logistik, salg, udvikling af brandet, designs - og meget mere.